Spejder - har du mod på det?

Apokalypseløbet er en mellemting mellem et gammeldags natløb og en weekendhejk.
Som på et løb vil I møde poster og få stillet opgaver, der kræver snilde og kløgt. Men her er der længere mellem posterne og løbet strækker sig fra fredag aften til søndag morgen, altså over to nætter.

Et af Apokalypseløbets dramatiske principper går ud på, at patruljerne bliver jagtet af horder af seniorspejdere, der bliver den onde part i historien.
Derfor kan I aldrig vide jer sikre på de direkte ruter mellem posterne. Det gælder om at finde de små listige skovveje, for ellers risikerer I at blive bestjålet de værdifulde genstande, I bærer på.

Man kan naturligvis ikke klare den i over 36 timer uden mad og søvn, så undervejs må I selv sørge for at lave mad på en fredelig plet i skoven og få noget søvn i en bivuak eller på et høloft.
Der er ingen points for løbstid, så det drejer sig om at tage sig tid til posterne og undgå jægerne.

Vilkår

Patruljen skal:

  • have almindeligt kendskab til kort og kompas.
  • kunne klare sig på egen kost (stormkøkken eller lign.)
  • kunne gå ca 40 km. med deres udstyr.
  • selv sørge for et sovested, (bivuak, letvægtstelt eller høloft.).
  • være på mellem 4 og 7 deltagere
  • deltagerne skal være fyldt 14 år ved løbets start og må ikke være fyldt 18 år.

Apokalex

Hvert år inden løbet modtager alle deltagerne det lille opslagshæfte "Apokalex" i en spejder- eller jægerudgave.
I Apokalex står alle løbets regler og gode råd nøje beskrevet.



Deltagerbegrænsning - 40 patruljer

Tilmelding foregår patruljevis ved at indsende foropgaven, der omtales i invitationen (kan downloades fra 2. januar). Patruljerne bag de bedste løsninger får lov at deltage på løbet.
Vinderpatruljen fra det foregående år er reserveret en patruljeplads på løbet, hvis de indsender foropgaven.


Pris

Det koster kr. 225,- pr. person at deltage i Apokalypseløbet

Klanen skal være på minimum 4 og maksimum 7 personer. Hvis man er flere, kan man dele sig i to hold.

Tilmelding foregår patruljevis ved at indsende foropgaven, der omtales i invitationen (kan downloades fra 2. januar). Patruljerne bag de bedste løsninger får lov at deltage på løbet.

Vinderpatrulje fra det foregående år er reserveret en patruljeplads på løbet, hvis de indsender foropgaven.