Inden du tager afsted på Apokalypseløbet er det altid en god ide at træne lidt – også selvom du til daglig dyrker meget sport. Det er en anden form for fysisk udfoldelse end fx. fodbold og derfor nogle andre områder der skal trænes.
- Gå ture. Tre eller fire gange om ugen, i et pænt tempo, således at du mærker du bevæger dig. Turen skal minimum vare 20 minutter og gerne længere. Du kunne evt. gå i skole i stedet for at cykle. Når du uden problemer kan klare de ugentlige gåture, kan du begynde at påføre en anelse vægtbelastning ved gradvist at fylde din rygsæk. Husk at vægtstigningen skal være meget langsom – et kilo ad gangen vil være det optimale. Stop når du vurdere at du ikke kan bære rygsækken i 36 timer mere. Det må på ingen tidspunkt gøre ondt, så er der for meget i rygsækken. Det er kun dig selv, der kender din egen grænse og det er vigtigt at du respektere den.
- Anskaf et vippebræt (Kan købes hos fx. matas eller bandagister, men er desværre lidt dyrt) Ved at bruge dette i ca. 15 min hver dag (du kan sagtens se tv samtidig) vil du styrke alt og samtidig forbedre din balanceevne.
- Stræk ud. Selv efter en cykeltur eller gåtur kan det være en god ide at strække dine muskler. Det kan formindske risikoen for skader i forbindelse med fx. vrid.
- Prøve gå med dit grej. Det er vigtigt at du har de rigtige støvler og rygsæk, men også at dine bukser er gået til og at uniformen ikke gnaver i nakken – der er mange ting at tænke på, så find tøjet frem i god tid.
- Spørg evt. din læge til råds, hvis du har svage områder eller gamle skader. Husk det er bedre at forebygge end behandle.
HUSK DET ER ALDRIG FOR TIDLIGT AT STARTE PÅ TRÆNINGEN !